DUKA Ventilation® søger Salgskonsulent til distrikt Sjælland, øerne og Fyn

Duka Ventilation er i en rivende udvikling og derfor ønsker vi at styrke vores salgsorganisation med ekstra kræfter. Med reference til markedschefen får du ansvaret for dit eget distrikt, som dækker Sjælland, øerne og Fyn.

Jobbet:

Dine opgaver bliver opsøgende salg til overvejende eksisterende kunder med henblik på at skabe optimale kunderelationer. Vores kundekreds består af tømmerhandler og grossister.

  • Du bliver ansvarlig for salg og rådgivning af nogle af markeds førende ventilationsprodukter.
  • Du kan lære fra dig, så dine kunder bliver ambassadører for vores produkter.
  • Du hjælper dem med at optimere butiksindretningen, deltager i demoer og messer.

Din profil

Du trives på landevejen i tæt kontakt med kunder og kollegaer og  du ønsker en spændende afvekslende hverdag med ansvar for salg af vores kvalitetsprodukter til distriktets kunder.

Det er en klar fordel at du har kendskab til branchen. Du brænder for salg. Du er i stand til at arbejde selvstændig og proaktiv, men du er også i besiddelse af gode samarbejdsevner. 
Du er kvalitetsbevidst og vedholdende. Du har en positiv indstilling og sans for at udvikle og optimere dit ansvarsområde. 

Det er et krav, at du bor centralt i distriktet.

Duka Ventilation tilbyder

En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed i vækst og udvikling. Du vil have mulighed for at præge jobbet samt opnå en stor personlig udvikling. Vi sørger for, at du får en stærk organisation i ryggen, en grundig oplæring og hjælpsomme kollegaer. Du bliver en del af en organisation der er præget af en uformel omgangstone. Vi har en udpræget vinderkultur, hvor vi med fælles indsats altid vil være nummer 1.

Ansøgning og kontakt

Hvis du kan se dig selv som vores nye kollega og blive udfordret i jobbet, så send din ansøgning samt CV til HR ansvarlig Maibritt Juul Holst pr. mail til rekruttering@vink.dk.

Sidste frist er den 4.September 2022.

Du kan høre mere om jobbet hos Markedschef Christian Aller på telefon 20 80 88 09 eller Business Unit Director Jann Eiskjær på 20 80 88 08.

Du kan læse mere om Duka Ventilation på www.dukaventilation.dk

DUKA Ventilation® har kontor og lager i Randers og er en del af Vink Plast Gruppen, som er Europas førende leverandør af plasthalvfabrikata og plastbaserede løsninger med over 4000 medarbejdere og en omsætning på 7 mia. kr. I Danmark har vi over 50års erfaring og er i dag 145 medarbejdere.