Med en entalpiveksler kan du både genanvende varmen og fugten i din udsugningsluft. Fugt-overførslen giver en mere komfortabel indblæsningsluft både i de kolde og varme måneder.
I de kolde måneder vil både fugt og varme fra udsugningsluften overføres til indblæsningsluften gennem entalpi membranerne, hvilket reducerer varmetabet. Luften vil føles mindre tør når fugten overføres, og det reducerer samtidig risikoen for revnedannelser i boligens træværk f.eks. møbler og gulve.
I de varme måneder sænkes den relative fugtighed, da indblæsning af fugt modvirkes i entalpiveksleren. Dette øger komforten i indblæsningsluften, da luften føles mere tør, og dette er mere behageligt end varm fugtig luft.
I aggregater med en entalpiveksler kan afløbet helt afblændes, og kræver hverken vandlås eller kondensafløb, da fugten overføres, og derved opstår der ikke kondens i aggregatet. Ydermere fjernes risikoen for frosne slanger og rør samt lækage fra aggregatet.