1: Luft ud - gerne flere gange dagligt
De fleste af os glemmer det, men du bør lufte ud 3 gange dagligt i 5-10 minutter med gennemtræk. Det er vigtigt for at undgå skimmelsvamp og for at fjerne skadelige partikler.
Udluftning er derimod mindre nødvendigt, hvis du har et mekanisk ventilationsanlæg, der udskifter luften.
2. Tør ikke tøj indenfor
En fyldt tøjvask kan indeholde op til 2-3 liter fugt, som vil fordampe ud i rummet, hvis du hænger tøj op i din stue. Fugt øger risikoen for skimmelsvamp, og det kan give astma, allergi og vejrtrækningsproblemer.
3: Drop stearinlysene
Stearinlys er simpelthen så hyggeligt på en kold efterårsaften, men faktisk mener forskere, at det er tæt på sammenligneligt med trafikos i stuen.
Derfor bør du enten bruge elektriske stearinlys eller begrænse brugen, og så sørge for at lufte godt ud eller have et ventilationssystem, der konstant skifter luften i din bolig.