Selvom Coronanedlukninger er et overstået kapitel og de fleste er kommet tilbage på arbejdspladsen, så er hjemmearbejde for manges vedkommende kommet for at blive. I mange virksomheder er der en større accept af hjemmearbejde, og mange medarbejdere arbejder stadig hjemmefra en dag eller to om ugen.
Hjemmearbejde sætter boligens indeklima under pres, for pludselig er der mennesker i boligen i 8-10 timer mere end normalt, og derfor hober der sig automatisk mere støv og fugt op. Faktisk afgiver én person op til 2 liter fugt om dagen bare ved at svede og ånde.
Når du arbejder hjemme laver du formentlig også mere mad, tager måske et længere bad og ordner måske også lige lidt vasketøj. Og jo mere tid, du er hjemme, desto mere støv vil der florere i din bolig. Papirbunker og bøger på hjemmearbejdspladsen samler nemlig meget støv.
Især i vintermånederne bør du være opmærksom på dit indeklima, når du arbejder hjemme. Her glemmer mange ofte at åbne vinduerne, fordi det er koldt udenfor. Madlavning, lange bade, vasketøj og støv er alt sammen udfordringer, der bidrager til en stigende luftfugtighed og partikelforurening.
For store mængder fugt i din lejlighed kan forårsage skimmelsvamp, som kan give problemer med helbredet såsom irritation i øjne, næse og øvre luftveje. Samtidig forværrer skimmelsvamp symptomerne hos personer, der har astma og allergi.
Et dårligt indeklima kan også give hovedpine, problemer med koncentrationen og gøre dig træt og uoplagt - og det er ikke særligt befordrende for en effektiv arbejdsdag.
Derfor er det vigtigt, at du bruger lidt af din arbejdsdag på at skabe sunde rutiner for dig selv og dit indeklima for at forebygge gener.
1. Luft ud: Et simpelt og velkendt råd. Luft ud 3 gange dagligt i 5-10 minutter. Det fjerner både fugt og partikler, og er sundt for dit velvære og indeklima. Hvis du synes, det er svært at huske, så kombinér det evt. med pauser. Planlæg faste pauser i din arbejdsdag, hvor du lufter ud.
2. Sørg for, at der er et vindue i rummet: Vælg altid en kontorplads i dit hjem, hvor der er et vindue. Ikke nok med, at det gør det nemmere for dig at lufte ud, så er dagslyset også vigtigt for din trivsel, fordi dagslyset styrer din døgnrytme.
3. Hold døren åben: Hold døren åben ind til dit arbejdsrum for at få en bedre luftgennemstrømning.
4. Hold dit arbejdsrum rent: For meget støv i din bolig kan genere dine slimhinder. Forebyg derfor støv ved at gøre rent et par gange om ugen og sørg for at papir, bøger og andet udstyr er gemt i skabe og skuffer. Brug derudover miljømærkede rengøringsmidler uden parfume, da det er det bedste for dit helbred.
5. Køb en fugtmåler: Køb en fugtmåler, så du kan holde øje med, hvor fugtigt, der er i din bolig. Om sommeren bør luftfugtigheden ligge under 65 % og om vinteren under 45 %.
Glemmer du at åbne vinduerne? Så invester i et ventilationsanlæg
For at komme partikler og fugt i boligen til livs, kan en et ventilationssystem være løsningen. DUKA One er en ventilationsløsning, der ventilerer rummet 24 timer i døgnet. I 70 sekunder suger systemet brugt og fugtig luft ud, lagrer varmen i enhedens keramiske kerne. Efter 70 sekunder vender systemets motor og blæser frisk luft ind, der opvarmes af den keramiske kerne. Herved skiftes luften hele tiden, hvor partikler samt fugt ventileres væk, og samtidig spares der på varmeregningen, da varmen i boligen genanvendes. DUKA One monteres direkte i ydervæggen, og kan monteres, hvor der er et ventilationsbehov.
Du kan finde mere information om de forskellige modeller her.
Til kontorer anbefaler vi DUKA One S6 Plus / S6 Plus Wi-Fi, da det er vores mest støjsvage modeller, og de leder indblæsningsluften op ad, hvilket mindsker trækgener. Læs mere om S6 Plus her og S6 Plus Wi-Fi her.