Mange danskere oplever problemer med fugt i deres kældre. Jorden omkring kælderen er nemlig våd og fugtig, og mange kældre er dårligt isolerede. Samtidig er vinduerne ofte små i kælderrum, og det kan derfor være svært at lufte ordentligt ud.
I mange boliger er vaskerummet placeret i kælderen, som også er med til at øge fugtniveauet. Vasketøj indeholder op til 2-3 liter vand, når det er nyvasket, og det fordamper ud i luften, når det hænger på et tørrestativ.
For meget fugt i din kælder kan give problemer med skimmelsvamp, mug og dårlig lugt. Skimmelsvamp kan give hovedpine, irritation i øjne, næse og øvre luftveje, hoste, træthed og hududslæt, og personer med astma og allergier er ekstra følsomme over for den lodne svamp. Har du et gammelt hus, kan fugten også have store konsekvenser for konstruktionen i din bolig. Det kan blandt andet give slemme skader på træværk.
Kælderen er samtidig det plan i din bolig, der er mest udsat i forhold til radioaktiv radonstråling. Vi guider dig til, hvad du kan gøre for at bringe fugt- og radonniveuaet ned.
Få styr på radonniveauet i din kælder
Radon er en radioaktiv gas, der kan beskadige vores celler, og som på sigt kan give lungekræft. Gassen findes overalt i undergrunden, og den trænger ind i vores bolig gennem sprækker og revner. Netop fordi gassen siver op fra undergrunden, er kælderen det mest udsatte plan i boligen.
Siden 1998 har det været et krav, at nybyggeri skal radonsikres. I 2010 blev det præciseret, at radonniveauet i nybyggeri ikke må overstige 100 Bq/m3 indenfor. Mange ældre boliger er derfor ikke radonsikrede, og har samtidig flere sprækker og utætheder, så her kan niveauet være højt i kælderen.
Du kan måle radonniveauet i din kælder med et dosimeter, som du hænger op i 2-3 måneder. Derefter sender du det til analyse. Hvis radonniveauet er under 100 Bq/m3, så behøver du ikke at gøre noget, men er det derimod højere, så er det nødvendigt at bringe det ned ved at lufte ud, anskaffe et mekanisk ventilationsanlæg eller renovere din bolig.
Sådan tjekker du din kælder for fugt og skimmel:
Hvis du kan svare ja til én eller flere af disse spørgsmål, så er luftfugtigheden formentlig for høj, og de mørke plamager er med stor sandsynlighed skimmelsvamp.
Først og fremmest kan du købe et hygrometer, som måler luftfugtigheden i kælderen. Hvis luftfugtigheden er over 70 %, så vil din kælder med stor sandsynlighed blive angrebet af skimmelsvamp. Luftfugtigheden bør være under 40-45 % om vinteren og under 60-65 % om sommeren.
En vis mængde fugt i kælderen er uundgåeligt, men du kan nedbringe niveauet betydeligt ved at gøre nogle enkelte tiltag:
Overvej at invester i en ventilationsløsning
DUKA Ventilation har deltaget i flere projekter, hvor det er undersøgt, om ventilation kan reducere forekomsten af radon. Resultaterne har været yderst positive, og forekomsten af radon er blevet reduceret op mod 90 %. Hertil kommer de ekstra fordele som ventilation giver i form af et godt indeklima med frisk luft døgnet rundt, minimeret varmetab og fjernelse af fugt fra boligen - alt sammen tiltag, der giver et sundt indeklima.
Vi anbefaler DUKA One, som er en ventilationsløsning, der ventilerer rummet 24 timer i døgnet. I 70 sekunder suger systemet brugt og fugtig luft ud, lagrer varmen i enhedens keramiske kerne. Efter 70 sekunder vender systemets motor og blæser frisk luft ind, der bliver varmet op af den keramiske kerne. Herved bliver luften konstant skiftet, hvor partikler samt fugt bliver ventileret væk, og samtidig sparer du på varmeregningen, da varmen i boligen bliver genbrugt. Vi monterer DUKA One direkte i ydervæggen, og kan monteres, hvor der er et ventilationsbehov.
Du kan finde mere information om de forskellige modeller her.