Et dårligt indeklima kan give problemer med hovedpine, irriterede øjne, allergi, koncentrationsbesvær og i værste fald mere alvorlige sygdomme såsom lungekræft og hjerte-kar-sygdomme.
Det er vigtigt for vores helbred, at vores indeklima er sundt, fordi vi bruger mange timer i vores hjem. Faktisk tilbringer vi typisk helt op til 16 timer i døgnet i vores bolig.
Problemer med indeklimaet opstår som regel ikke på grund af én enkelt årsag, men oftest som en kombination af forskellige forhold, såsom dårlig ventilation, høj luftfugtighed, tobaksrøg, partikler og den radioaktive gas radon.
Et dårligt indeklima kan give gener og sygdomme såsom:
Hvis du oplever at have nogle af de ovenstående symptomer, og du ikke umiddelbart kan pege på årsagen, så kan indeklimaet være synderen.
Sådan påvirker dit indeklima dit helbred
Vi kan gøre mange ting i vores hjem, som er skidt for indeklimaet. Når vi tænder stearinlys, brændeovnen, ryger cigaretter eller laver mad, så forurener vi med partikler til luften. Partiklerne varierer i størrelse og kemisk sammensætning, og de største bliver filtreret fra i næsehårene og svælget, hvor imod de mindste kan gå dybt i luftvejene og ende i blodbanerne, som øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Samtidig kan partikler også føre til luftvejslidelser, og ifølge Sundhedsstyrelsen, så koster indeklimaforurening årligt 2 millioner sunde leveår i EU, hvoraf ⅔ af de tabte leveår er på grund af partikelforurening. Og det er ikke de eneste helbredsproblemer, indeklimaet kan være årsag til.
Hver 5. dansker lider af allergi eller astma, og forskere mener, at forhold i indeklimaet har betydning for det høje tal. Der er nemlig en sammenhæng mellem fugtskader i boligen og symptomer som hvæsende vejrtrækning, hoste og astma. Husstøvmider, skimmelsvampe og andre mikroorganismer trives i fugtige omgivelser, og skimmelsvampe er især problematisk for folk, som i forvejen er disponerede for allergi - det er nemlig oftest dem, der reagerer ved at få symptomer som røde øjne, hoste og en næse, der løber.
Den radioaktive gas radon er endnu en stor indeklimasynder, som på sigt kan medføre lungekræft, hvis man bliver udsat for for store mængder igennem længere tid. Læs mere om radon her.
Sådan løser du problemer med dårligt indeklima
Det er meget svært at fastslå, at symptomer såsom hovedpine og irriterede øjne skyldes indeklimaet, da det hverken kan konstateres ved en blodprøve eller et besøg hos lægen.
Men du kan selv forsøge at forbedre dit indeklima, og mærke efter, om det gør en forskel:
Overvej at investere i en ventilationsløsning
For at komme partikler og fugt i boligen til livs, kan en et ventilationssystem være løsningen. DUKA One er en ventilationsløsning, der ventilerer rummet 24 timer i døgnet. I 70 sekunder suger systemet brugt og fugtig luft ud, lagrer varmen i enhedens keramiske kerne. Efter 70 sekunder vender systemets motor og blæser frisk luft ind, der opvarmes af den keramiske kerne. Herved skiftes luften hele tiden, hvor partikler samt fugt ventileres væk, og samtidig spares der på varmeregningen, da varmen i boligen genanvendes. DUKA One monteres direkte i ydervæggen, og kan monteres, hvor der er et ventilationsbehov.
Du kan finde mere information om de forskellige modeller her.